Kognitivt kursus del 2 - PowerPoint PPT Presentation

1 / 67
About This Presentation
Title:

Kognitivt kursus del 2

Description:

Forskning ift. mindfulness til behandling af ADHD . Viser gode forel bige resultater: B rn 8-12 r, med ADHD (Van der Oord et al., 2011; Singh et al., 2010). – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:22
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 68
Provided by: utab5
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Kognitivt kursus del 2


1
Kognitivt kursus del 2
2
  • Program for kurset
  • Repetition.
  • Kognitiv terapi og selvværd/selvtillid.
  • Den 3 bølge inden for kognitiv terapi ACT, DBT,
  • MBCT, CF CBT.
  • Stress og mindfulness.
  • Status for kognitiv terapi i forhold til ADHD.

3
  • Tanker, fremkalder følelser, som fremkalder
    adfærd
  • og kropsreaktion.
  •  
  • ABC Modellen
  •  
  • A Situation
  • B Tanke
  • C Respons Følelsesmæssig og adfærd 

4
(No Transcript)
5
Historie Indlæringsvanskeligheder, mobbet i
mange år Skolen. Kerneantagelse Jeg passer
ikke ind, jeg er dum. Leveregel Jeg må aldrig
tro jeg kan noget, så bliver jeg til grin.
Strategier Jeg lader være med at investere
energi og kræfter i at præstere noget.
Situation Ved hun skal lave gruppearbejde
næste dag Nat De andre opdager, at jeg er dum.
Handling Bliver væk.
6
Case 1 Kerneantagelse Levregel Jeg må aldrig
lave fejl. Situation Tanke Adfærd Case
2 Kerneantagelse Leveregel Situation Får
kompliment Tanke Adfærd
7
  • Metoder til at arbejde med natter, leveregler
    kerneantagelser
  • Kolonneskema Psykoedukation (a-b-c), beviser for
    og imod, sokratiske spørgsmål for at finde frem
    til alternative tanker ved hjælp af f.eks.
  • - Undersøgelse af tankefejl.
  • - Perspektivskift Set fra balkonen / venligt
    synpunkt.
  • - Udfordring af tankens funktionalitet.
  • Eksponeringshierarki.

8
  • Spørgsmål til at vurdere beviser for og
    imod
  • Er der nogle beviser, som støtter den konklusion,
    jeg laver?
  • Er der noget, der tyder på det modsatte?
  • Laver jeg nogen tankefejl her?
  • Er der andre situationer tidligere, hvor jeg har
    tænkt det
  • samme, men hvor det viste sig at være
    forkert?

9
  • Spørgsmål til at fremme perspektiv / Set fra
    balkonen
  • Når jeg træder tilbage fra situationen, er der
    så en anden alternativ
  • måde, som man betragte situationen på?
  • Hvis jeg ikke havde så stærke følelser omkring
    situationen,
  • ville jeg så tænke andeledes om mig selv,
    situationen eller andre?
  • Hvis jeg spoler tiden et år frem og forestiller
    mig, at jeg ser tilbage
  • på denne situation, ville jeg så se på ting
    på samme måde?
  • Forventer jeg urealistiske ting af mig
    selv/andre/situationen?
  • Handler situationen mere om andre mennesker eller
    om selve
  • situationen, end den egentlig handler om mig?
  • Hvad er det værste, der kan ske, og kan jeg
    overleve det?

10
  • Spørgsmål til at fremme perspektiv Set fra et
    venligt synspunkt
  • Hvis en ven tænkte på samme måde, hvad ville jeg
    så sige til ham /hende?
  • Hvad ville jeg en god ven sige til mig?
  • Spørgsmål til udfordring af tankens
    funktionalitet
  • Selvom min konklusion er korrekt, er der så
    noget andet, jeg kan sige til mig selv, som
    ville være en hjælp.
  • Hvis jeg lader den tanke styre mit liv, hvordan
    kommer det så til at gå?
  • Øger den tanke sandsynligheden for, at jeg
    bliver glad og tilfreds?

11
Kognitiv terapi og selvtillid/
selvværd
12
  • Selvværd (Selvtillid Selvaccept
    Selvbillede) bygger på
  • Evnen til at have positive følelser for selv.
  • Evnen til at se sig selv som komplekst væsen med
    gode og dårlige sider.
  • Evnen til på realistisk vis at anerkende egne
    kompetencer.
  • Heraf følger den adfærd, som vi forbinder
    med selvværd
  • Evnen til at mærke og udtrykke egne behov,
    følelser, ønsker.
  • Kapaciteten til at nyde nærhed.
  • Modet til at risikere nederlag /tilladelse til at
    fejle.

13
  • Hvis vi har godt selvværd, kan vi sige og mene
  • Jeg har lov til at være her (berettigelse).
  • Jeg kan regne med mig selv i en vanskelig
    situation, jeg
  • er kompetent til at klare mig
    (selfefficacy).
  • Jeg er værd at elske (egetværd).
  • Jeg er vigtig (selvrespekt).
  • Jeg er god nok (selvaccept).

14
  • Psykologiske faktorer som kan opretholde lav
    selvværd.
  • Perfektionisme.
  • Selvkritik.
  • Angst for eller skam ved positive følelser for
    selv.
  • Adfærd som opretholder lavt selvværd og skaber
    selvopfyldende
  • profetier
  • Undgåelsesadfærd Indre eller ydre Det går
    alligevel galt.
  • Selvdestruktiv adfærd Det fortjener jeg.
  • Destruktive relationer Jeg er jo ikke bedre
    værd.

15
Film Case klient med lavt selvværd. Dette
viser sig ved, at hun forestiller sig, at alle
nye mennesker tænker dårligt om hende, hvordan
hun ser ud, hvordan hun danser osv. Konsekvensen
er livshæmmende undgåelsesadfærd. Fordi
klienten har lavt selvværd giver hun de
fantaserede kritikere ret, og hun bliver derfor
angst og skamfuld. Ideen om at sige de negative
tanker imod er ny for hende. Beskrivelse af
interventioner Terapeut arbejder først med at
finde frem til er fokus for samtalen i
samarbejde med klient. Fokuspunkt bliver angst
for kritik. Eksemplificeret ved hendes angst for,
at nogen skal kritisere hendes tøj. Terapeut
introducerer ideen om en ny måde at forholde sig
til andres kritik på. Hun gør dette ved at
Inviterer klienten til at forsvare sig selv
mentalt i et rollespil. Psykisk selvforsvar.
16
Øvelse til film Noter følgende Historiske
data der kan have været medvirkende til udvikling
af symptomer? Klientens centrale
kerneantagelser? Klientens leveregler? Hvilke
natter hører du og hvilken undgåelsesadfærd?
Fyld ud i kolonneskema. Terapeuten og klienten
ender med at finde frem til en eksponeringsopgave,
som klienten skal gennemføre. Kan du komme på
forslag til hvilke andre adfærdseksperimenter, der
kunne være relevante?
17
  • Metoder til at arbejde med lavt selvværd
  • 2 bølge
  • Selvkritiske tanker udfordres i kolonneskema.
  • Konsekvens og funktionalitet af selvkritiske
    tanker vurderes.
  • Der arbejdes med beviser for og imod
    underliggende
  • negative kerneantagelser, som er relevante
    for lavt selvværd
  • Jeg er ikke god nok, jeg er ikke værd at
    elske, jeg er ikke
  • kompetent, jeg er et dårligt menneske.

18
(No Transcript)
19
  • Den 3 bølge indenfor kognitiv terapi
  • Udviklet gennem de sidste 10 år.
  • ACT, CFT, DBT, MBCT.
  • Baseret på nye opdagelser inden for
    hjerneforskning f.eks
  • - Neuroplasticitet.
  • - Forholdet mellem den gamle hjerne og
    den nye
  • hjerne.
  • - Opdagelsen af at man kan have fobier
    for indre
  • oplevelser (følelser impulser). Dvs.
    trusler behøves ikke
  • at komme udefra.

20
  • Neuroplastisitet
  • Nye neuroner kan vokse frem, og nye neurale
  • forbindelser og netværk kan opstå. Gamle
    neurale
  • netværk kan ændres hele livet.
    Livserfaringer
  • former hjernens neurale struktur hele
    livet, men
  • hjernen kan også intentionelt ændres ved
  • (opmærksomheds) træning.
  • Kindling-processen.

21
(No Transcript)
22
Alder Timer
20 175200
30 262800
40 350400
50 613200
60 700800
70 788400
23
  • 3. bølges strategier til øgning af selvværd.
    Udover de teknikker,
  • som bruges i traditionel kognitiv terapi
    tilføjes nu
  • Træning i at se på kritiske tanker på en mindfull
    måde
  • Dvs. Fokus på proces frem for indhold.
  • Træning i at have medfølelse og omsorg for selv
    bl.a. vha.
  • visualiseringsteknikker.
  • Teknikker til træning i at have positive
    følelser overfor selv
  • gennem eksponering for positive følelser.
  • Mindfulness.

24
  • Skambaseret selvkritik /angreb
  • Ønske om at fordømme/straffe selv.
  • Straffe for fejl i fortiden.
  • Gives med vrede, skuffelse, had, afsky.
  • Fokuserer på mangler og frygt for at blive set.
  • Fokuserer på selvet som global enhed.
  • Fokus på angst for fejl.
  • Øger sandsynligheden for undgåelse og
    tilbagetrækning.

25
  • Omsorgsbaseret selvrettelse
  • Ønske om forbedring i overensstemmelse med egne
  • værdier og mål.
  • Vækst.
  • Fremadseende.
  • Gives med opmuntring, støtte og venlighed.
  • Bygger på det positive dvs. ser også på, hvad der
    gik godt,
  • og er samtidig åben for, hvad der kan læres.
  • - Fokuserer på attributter og specifikke
    kvaliteter ved selv.
  • Øger sandsynligheden for engagement.

26
  • Typiske tanker og holdninger som kan blokere for
    selvmedfølelse
  • Hvis jeg ikke sparkede mig selv, så tog jeg mig
    aldrig sammen til noget.
  • Hvis jeg ikke er kritisk overfor mig selv, bliver
    jeg arrogant, og så kan andre ikke lide mig.
  • For at beskytte andre, hellere altid tage skylden
    på mig selv og afreagere ved at skælde ud på mig
    selv end sætte grænser overfor andre.
  • For at komme de andres kritik i forkøbet.
  • Jeg fortjener ikke bedre end at blive snakket
    hårdt til.
  • selvmedfølelse er det samme som, at jeg er
    selvmedlidende.
  • Selvmedfølelse betyder at jeg er et egoistisk
    menneske.
  • Mine behov er ikke ligeså vigtige som andres.
  • Selvmedfølelse er det samme som, at jeg er svag.
  • Selvmedfølelse betyder, at jeg gør mig sårbar.
  • Hvis jeg tillader mig selv at føle medfølelse, så
    sker der sikkert et eller andet slemt.

27

Øvelse Udfordring af leveregler og holdninger,
som opretholder selvkritik. Gå sammen to og to
og skriv et par sætninger, som er alternative
tanker til de leveregler og holdninger, som
modvirker selvmedfølelse/selvomsorg.
28
  • Metoder til at øve selvomsorg
  • 2. bølge Udfordrer leveregler og tanker, som
  • hæmmer selvomsorg. Event. med kolonneskema,
  • beviser for og imod.
  • 3. bølge Oplevelsesbaserede øvelser i at
    udforske
  • selvkritik del og have
  • positive følelser for selv og tage imod
    positive
  • følelser fra andre Medfølende brev,
  • visualiseringsøvelser, selvomsorgsøvelser.

29
Situation Tanke Følelse Strategi /handling Utilsigtede konsekvenser af strategien Medfølende alternativ

30
Situation Tanke Følelse Strategi /handling Utilsigtede konsekvenser af strategien Medfølende alternativ
Dumpede eksamen. Jeg er en total idiot. Ting går altid galt for mig. Flov. Ked af det. Slukkede mobilen. Gik i seng spiste slik og Så 10 afsnit af Gossip girls. Her undgået mine veninder siden. Følte mig endnu mere som en taber. Dårlig samvittighed fordi jeg vidste at mine veninder ventede på at få besked. Ensom. Ok, så du dumpede eksamen. Det var rigtigt ærgerligt. Selvfølgelig blev du ked af det, og når du bliver ked af det, er det svært for dig, at huske alle de ting som er gået godt, og så bliver du ofte rigtig hård ved dig selv, og det er ikke rimligt, fordi du gjorde det så godt du kunne. Dine veninder holder af dig uanset hvad.
31
  • Forestille sig Fake it til you make it
  • Hvilket ansigtsudtryk ville jeg have?
  • Hvilken kropsholdning ville jeg have?
  • Hvilket blik ville jeg have?
  • Hvilke følelser ville jeg have?
  • Hvilke kvaliteter ville jeg gerne have, at
  • min medfølende del har?
  • Start med intention og adfærd også
  • selvom følelsen mangler.

32
  • Øvelser i at møde indre oplevelser med
    medfølelse
  • Støttende hånd.
  • Medfølende holdning.
  • Sommerfugleknus.

33
  • Medfølende brev skal
  • Udtrykke omsorg, varme og accept.
  • Være medfølende over for aktuel smerte.
  • Ikke være dømmende.
  • Leder venligt dine tanker ind på adfærd, som vil
    kunne være en hjælp i en given situation uden at
    være bedrevidende eller kommanderende.

34
Eksempel på medfølende brev Godmorgen Sara, de
sidste par dage har været hårde for dig, så
forståeligt at du har lyst til at gemme dig i
sengen. Nogle gange når vi bare dertil, at tanken
om at gå i gang med ting bliver overvældende. Jeg
ved, du har prøvet rigtigt hårdt, og at du føler
dig helt udmattet. Nu tror jeg, det gælder om,
at finde ud af hvad der hjælper bedst i en
situation som det her. Du har tidligere vist
meget mod, når det Kommer til at få gjort ting,
som er svære for dig. Du kan blive i sengen, hvis
du tror, at det er det bedste for dig men hold
øje med kritiske Sara, hun kan godt find på at
skælde dig ud over det. Ofte har du det bedre,
når du først kommer op af sengen, selvom det er
hårdt. Hvad med en kop te? Du kan ofte li den
første kop te, ok lad os komme op, og bevæge os
lidt rundt, og se hvordan det føles. Kærlig
hilsen Sara.
35
Øvelse 1 Tænk på noget som
er følelsesmæssigt vanskeligt for dig
aktuelt. 2 Skriv
et medfølende brev til dig selv.
36
  • Modifikationer af medfølende brev
  • Brev fra en ældre og vi udgave af dig selv til
    dig
  • selv nu.
  • Brev fra dig selv nu til en barndomsudgave eller
    ung udgave af dig selv.

37
Selvangreb/selvkritik
Lav selvtillid. Undgåelse Distraktion Defensiv
følelse (eks. Impulsiv vrede)
Følelse
Angst Stolthed
Skam Glæde

Skyld Afslapning Nærhed Kærlighed til
andre Kærlighed til selv Vrede
38
Venlighed fra terapeut eller billede Aktiverer
tilknytningssystem Aktiverer erindringer
Ensomhed, overgreb, skam Aktiverer forsvar
kortisol Flugt, slås, frys.
39
  • Øvelse i positiv selvfølelse.
  • Skriv 5 positive karakteristika ved dig selv.
  • Vil din kritiske del ikke lade dig skrive noget,
    så forstil dig, at det er din bedste ven, et kært
    familiemedlem eller dit kæledyr, der skrive for
    dig.

40
Mindfulness og stress
41
  • Stress
  • En trussel opfattes af hjernen
  • Alarmen lyder, kædereaktion starter.
  • Forhøjet aktivet i amygdela.
  • Stress hormoner firgives kortisol,
    nordadrenalin, adrenalin.
  • Hormoner fremkalder flygt, frygt eller kamp
    respons.
  • Hjernen skifter frekvens til betabølger.
  • Sammen med fysiske reaktioner opleves subjektive
    følelser i form af angst, irritabilitet,
    (rastløshed).

42
  • Konsekvenser af langvarig og kronisk stress
  • Øget risiko for angst, depression, udbrændthed,
    generelt
  • nedsat livkvalitet pga. manglende positive
    følelser.
  • Øget risiko for fysiske helseplager f.eks.
    Infektioner,
  • nedsat immunforsvar, nedbrydning af indre
    organer,
  • hjerte og kar lidelser, eksem, astma, nedsat
    hukommelse,
  • tidlig død.

43
Indre måder at forholde sig på som skaber stress
Det der er - og det der burde være Det er
aldrig godt nok. Lige nu - og i morgen
Manglende tilstedeværelse i nuet / negativt
fokus på fremtiden. Lige nu og i går
Manglende tilstedeværelse i nuet/ negativ fokus
på fortiden.
44
Mindfulness / Bevidst nærvær Evnen til bevidst
at rette sin opmærksomhed på tilstande inde i en
selv og uden for en selv på en ikke-dømmende og
accepterende måde.
45
  • Mindfulness indgår i følgende kognitive terapier
  • Mindfulnessbaseret kognitiv terapi MBCT.
  • Dialektisk adfærdsterapi DBT.
  • Acceptance and commitment therapy ACT.

46
  • Ved mindfulness
  • Stimuleres det parasympatiske nervesystem.
  • Aktivitet i amygdela mindskes.
  • Blodtryk sænkes.
  • Styrker de hjerneområder, som er ansvarlige for
    opmærksomhed, hukommelse, emotionsregulering,
    medfølelse og humor.
  • Udvikles evne til bevidst opmærksomhedsstyring.
  • Øges evne til tanke-defusion.

47
  • Eksempler på mindfulness øvelser
  • Progressiv afspænding.
  • Kropsscanning.
  • Åndedrætsmeditation.
  • Loving-kindness meditation.

48
  • Øvelser i at møde sine ubehagelige følelser på
  • mindfull måde
  • Bløde op omkring.
  • Trække vejret ind i.
  • Videnskabsmanden.
  • Observatøren.
  • Øvelser i at møde sine tanker på en mindfull
    måde
  • Blade på floden.
  • Skyer på himmelen.
  • Sten i vandet.
  • Ord på en side.

49
Kognitiv terapi og ADHD - Hvad
er status?
50
  • ADHD 3 subtyper
  • Primært opmærksomhedsproblemer.
  • Primært hyperaktivitet/ impulsivitet.
  • Kombineret opmærksomhed hyperaktivitet/
  • impulsivitet.

51
  • ADHD indebærer problemer med
  • Opmærksomhedsregulering.
  • Affektregulering.
  • Eksekutiv funktioner.

52
  • Opmærksomhedsregulering
  • Holde fokus.
  • Slippe fokus.
  • Opmærksomhedsskift.
  • Dobbeltfokus.
  • Selektivt fokus.

53
  • Affektregulering
  • At man kan mærke sine emotioner.
  • At man kan udholde deres intensitet.
  • At man kan berolige sig selv.

54
  • Eksekutiv funktioner indgår i
  • Impulskontrol.
  • Arbejdshukommelse.
  • Selvovervågning.
  • Opgavemanagement.
  • Planlægning, prioritering og organisering.
  • Timemanegement.
  • Emotionel kontrol.

55
  • Ved ADHD er kognitive teknikker særligt relevant
    for
  • Samtidige lidelser særligt Angst, depression,
    misbrug.
  • Selvværd/ selvtillid.
  • Psykoedukation Mestringsstrategier, belønninger,
    pauser, tilrettelægning, hjælpemidler osv.
  • Adfærdsanalyse Trigger reaktion konsekvens
  • alternativ.
  • Færdighedstræning i forhold til sociale
    relationer.

56
  • Kognitive teknikker relevante for at øge selvværd
    ved ADHD
  • Almindelige teknikker som gennemgået
  • Kolonneskema, udfordring af negative
  • kerneantagelser, eksponeringshieraki,
    selvmedfølelse,
  • træning af positive følelser for selv.
  • Plus færdighedstræning Interpersonelle
    relationer, vredesmestring, affektregulering,
  • kompenseringsstrategier for deficit.

57
  • Empirisk validerede kognitive programmer for
    ADHD
  • Young-Bramham programmet.
  • Solano Safrans behandlingsmanual.

58
  • Young- Bramham program
  • Kernesymptomer moduler
  • Opmærksomhedsmodul
  • Hukommelsesmodul
  • Organisering og timemanegement modul
  • Impulsivitet modul
  • Associerede moduler
  • Problemløsningsmodul
  • Interpersonelt relations modul
  • Angst modul
  • Vrede modul
  • Depressionsmodul
  • Søvnmodul
  • Misbrugsmodul

59
  • Vredemodulet
  • Psykoedukation om vredesstadierne
  • Bevidstgøre om Udløser, adfærd,
  • Konsekvens.
  • Træning i hvordan håndtere kritik og
  • provokationer.
  • Træning i assertiv kommunikation.
  • Vredemestringsteknikker Distraktionsteknikker,
  • selvinstruktioner, afslapning, reframing.

60
  • Interpersonel færdighedstræning
  • Konversationsfærdigheder
  • Turn taking - modsat dominere samtalen.
  • Tale når den anden holder pause - modsat afbryde.
  • Stille spørgsmål modsat afhøre.
  • Svare umiddelbart på spørgsmål modsat lang
  • latens.
  • Holde sig til relevant tema modsat springe
  • umotiveret.
  • Reparere misforståelser - modsat blive vred.

61
  • Lyttefærdigheder
  • Anderkende det den anden siger modsat falde ud.
  • Svare på spørgsmål modsat ikke lægge mærke til
  • at det er stillet
  • Dele selektiv information modsat dele for meget
  • eller for lidt.
  • Reflektere det der er sagt modsat glemme det .

62
  • Talefærdigheder
  • Behagelig talehastighed modsat for hurtig.
  • Tale klart - modsat mumle.
  • Behagelig intonering modsat for høj pitch.
  • Behagelig volumen modsat for højt.

63
  • Nonverbale kommunikationsstrategier
  • Øjenkontakt
  • Ansigtsudtryk
  • Kropsholdning
  • Kropsbevægelser
  • Fysisk nærhed

64
  • Makro færdigheder
  • Give positiv feedback til andre når passende,
  • Kunne sige undskyld.
  • Fortælle andre om ADHD diagnose hvis relevant.
  • Informere andre om vanskeligheder med
    koncentration, hukommelse.
  • Tilpasning af adfærd til forskellige situationer.

65
  • Forskning ift. mindfulness til behandling af ADHD
  • Viser gode foreløbige resultater
  • Børn 8-12 år, med ADHD (Van der Oord et al.,
    2011
  • Singh et al., 2010).
  • Unge 15-18 år med ADHD diagnose (Zylowska et al.,
  • 2007).
  • Børn og unge 11-18 med ADHD (Bogels et al.,2008)

66
  • Effekter af mindfulness som er relevant i for
    ADHD
  • Reducerer impulsivitet.
  • Mindsker følelsesmæssig reaktivitet.
  • Øger evnen til affektregulering.
  • Træning af opmærksomhed.

67
  • Mindfulness tilpasset børn
  • Kortere intervaller afh. af alder 3-12 min.
  • Mere konkret, fokus på sanseoplevelser.
  • Eks Bamse på mave, blæse sæbebobler
  • smile til tanken, indre stille sted.
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com