Depression og hjerneskade

1
Depression og hjerneskade

• Koordineringsgruppen for Senhjerneskadede i
  Randers
• d. 23. oktober 2007
• Neuropsykolog, Anders Degn Pedersen

2
Min baggrund

• Cand.psych. Specialist i neuropsykologi,
  voksenområdet
• Ledende neuropsykolog (01.10.06 - .) Hammel
  Neurocenter
• Projektleder (15.03.06 - 30.09.06)
  Stress-forskning, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus
  Universitetshospital
• Forsker og underviser (01.02.02 - 31.01.06)
  Psykologisk Institut
• Neuropsykolog (01.11.98 - 31.12.01 ) Neuroteamet,
  koordinerings- og visitationsteam for
  sen-hjerneskadede i Århus Amt
• Klinisk neuropsykolog (01.04.98 - 31.10.98)
  Aalborg Sygehus neurologisk og neurokirurgisk
  afd.
• Ekstern lektor (01.02.95 - 31.01.02) Psykologisk
  Institut
• Psykolog (01.04.97 - 31.03.98) Børne- og
  Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov
• Neuropsykolog (15.04.92 - 01.04.97)
  Hjerneskadecentret i Århus
• Psykolog (15.06.91 - 30.11.91) Høskov-Kollegiet,
  Plejehjem for yngre handicappede
• Forskningsassistent (01.06.91 - 15.04.92)
  Psykologisk Institut

3
Aftenens program

• Hvad er en hjerneskade?
• Hvad er depression?
• Forekomsten af depression og andre sindslidelser
  efter hjerneskade
• De pårørendes situation
• Forebyggelse og behandling
• Opsamling og diskussion

4
Senhjerneskade

• Forholdsvist pludseligt opståede og ikke
  fremadskridende hjerneskader
• Afgrænsning i forhold til organiseringen af
  indsatsen
• Årsager
• Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen)
• Kranietraume
• Iltmangel
• Betændelses tilstande i hjernen
• Godartede hjernetumorer
• Udsættelse for opløsningsmidler

5
Følger efter hjerneskade

• Hele personen og netværket rammes
• Fysiske vanskeligheder (f.eks. lammelser)
• Kognitive vanskeligheder (f.eks. hukommelse)
• Følelsesmæssige vanskeligheder (f.eks. tristhed)
• Adfærdsmæssige vanskeligheder (f.eks. opfarenhed)
• Familiære vanskeligheder (f.eks. ændrede roller)
• Sociale vanskeligheder (f.eks. forsørgelse)

6
Voksne med senhjerneskade kendt af den sociale
sektor i Langå, Randers og Silkeborg kommuner,
N485
7
Voksne i den erhvervsaktive alder (18-65 år) med
senhjerneskade kendt af den sociale sektor i
Langå, Randers og Silkeborg kommuner, N207
8
Hjerneskadeog psykisk sygdom

• Man opfatter sygdom og handicap forskelligt på
  henholdsvis hjerneskade-området og i psykiatrien

9
Hjerneskade Psykiatri

• Der er en kendt årsag, som er afgørende for
  diagnosen
• Hjerneskaden er organisk defineret og
  klassificeret
• Symptomerne ses som følge af den organiske skade
• De neuropsykologiske følger ses som intimt
  forbundet med skaden

• Årsagen er (som regel) ligegyldig for diagnosen
• Sygdommen er defineret og klassificeret ud fra
  symptomerne (Adfærd og klagebillede)
• De organiske og neuropsykologiske forhold er
  beskrivende og ikke definerende

10
Psykiatriske lidelser ICD-10

• Organiske
• Misbrug og psykoaktive stoffer
• Psykoser og skizofreni
• Affektive lidelser (det depressive spektrum)
• Nervøse og stressrelaterede lidelser (angst, OCD,
  PTSD, somatoforme)
• Adfærdsændringer i forbindelse med biologiske
  funktioner (spise-, søvn- og seksuelle
  forstyrrelser)
• Personlighedsforstyrrelser
• Åndsvaghed
• Autismespektret
• Adfærdsforstyrelser hos børn og unge (fx ADHD og
  social afvigelse)

11
Forekomst af psykiatrisk lidelse ved hjerneskade

• Sammenfatning af undersøgelser med op til 7½ års
  opfølgning af personer med kranietraume
• Depression mest hyppig
• 44, 6 i befolkningen over livsforløbet
• Misbrug
• 20, men måske også 20 i normalbefolkningen
• Angst.
• 9 generaliseret angst, 9 panikangst, 7
  tvangsangst
• Stress-syndrom 14, personer med lette
  kranietraumer
• Psykotiske lidelser
• Lav forekomst, tæt på 1 svarende til
  normalbefolkningen
• Personlighedsforstyrrelser ?, få undersøgelser

12
Depression

• Nedtrykthed, trist, ked af det, dårligt humør
• Lyst- og interessetab
• Energitab
• Nedsat selvfølelse
• Skyldfølelser og selvbebrejdelser
• Tankebesvær
• Træghed
• Spise-, søvn- og seksuelle forstyrrelser

13
Hjerneskade og depressionUdsagn man kan høre

• Det var bedre, hvis jeg ikke havde overlevet
  ulykken/blodproppen
• Det er helt meningsløst, det hele
• Det kan være lige meget det hele
• Jeg er ingenting værd mere
• Jeg er kun til besvær
• Det er min skyld, at min familie har det så
  dårligt
• Jeg kan ikke forstå, hvorfor de blir hos mig
• Jeg er bare en idiot nu
• Jeg kan ikke se, hvordan det nogensinde skal
  blive bedre
• Det er helt håbløst det hele
• Jeg kan overhovedet ingenting mere
• Alle de planer, jeg havde, er slået i stykker
• Jeg kan slet ikke tænke mere

14
Hjerneskade og depression

• Forskningen har påvist, at personer med
  hjerneskade har en høj risiko for at udvikle
  depression
• Veldokumenteret
• Både kranietraume og apopleksi
• Risikoen er stort set uafhængig af skadestype og
  lokalisation
• Op mod 50 i livsforløbet efter hjerneskade
• Komplekst samspil mellem primære og sekundære
  årsager

15
Primære og sekundære grunde til depression efter
hjerneskade

• Primær grunde Der er et direkte forhold mellem
  de depressive symptomer og hjerneskaden
• Sekundære grunde Er en depressiv reaktion på de
  ændrede livsbetingelser, der er en følge af
  hjerneskaden

16
Primære og sekundære grunde til depression efter
hjerneskade
uforståelig
forståelig
Primær
Sekundær
Tid
17
Angst

• Mange situationer vil den skadede opleve som en
  trussel
• Mister overblikket
• Tror man kan, men kan ikke
• I sammenhæng med depression
• Stærk følelse med kropslig reaktion
• Reagerer med vrede eller flugt
• Måske undervurderet i behandlings-sammenhænge

18
Udfordringen forgenoptrænings-tilbuddene
Niveau af angst og depression
Rehab succes
Rehab slut
Tid i rehab
19
Adfærds- og personlighedsforstyrrelser

• Frontallappernes tre systemer
• Det kognitive styrings-system
• planlægning, kontrol, problemløsning
• Den sociale og følelsesmæssige styring
• regulere den sociale adfærd, håndtere følelser
• Motivationelle system
• initiativ, kreativitet, spontanitet

20
De pårørendes situation

• Forskellige pårørende
• ægtefæller, børn, søskende
• børn, unge, voksne, ældre
• De følelsesmæssige og adfærdsmæssige følger hos
  personen med hjerneskade er ofte de sværeste at
  tackle

21
Følger for de pårørende

• Sorg, tab, krise, depression
• Ændrede roller og nye opgaver
• Familiens sammenhængskraft er truet
• Systemet kommer i ubalance

22
Hvad kan hjælpe familier?

• Arbejde på at det skal blive som før overfor
  nyorientering
• Urealistiske håb overfor en realistisk opfattelse
  af situationen og fremtiden
• Fastlåsthed i gamle mønstre overfor kreativitet
  og nytænkning
• Det kan kun blive godt, hvis det bliver som før
  overfor vi vil arbejde på at det bliver godt på
  en ny måde

23
Forebyggelse af depression

• Motion
• Gode søvnvaner
• Sund livsstil m.h.t. mad, alkohol, etc.
• Afpasse krav til evner og mulighed for kontrol,
  undgå stress
• Arbejde
• måske ikke lønarbejde, men føle sig nyttig
• lave noget der rækker ud over en selv
• Kærlighed
• nære, tætte relationer og et socialt liv
• Leg
• kreativitet, aktivitet, idræt, kultur, natur,
  interesser, hobby

24
LAK og SSS

• Gi dit humør en gang LAK
• leg, arbejde, kærlighed
• Søvn, spise, sex
• tid og rum til hvile
• sund livsstil
• tilfredsstillende kønsliv afstemt efter lyst og
  behov

25
Behandling af depression

• Medicin
• SSRI-præparater
• Tæt lægelig opfølgning
• Psykoterapi
• Kognitiv terapi
• Kombination af medicin og psykoterapi
• Alle forholdene beskrevet under forebyggelse
• Særligt vigtigt med søvn, motion og aktivitet
  også af social art